Langsom læring

Hvordan lærer vi at finde tiden og det rette tempo? Langsom læring synker måske dybere ned i vores lærings lag. Bliver en del af vores bevidsthed. Modsat informationsregnen der som en tordenbyge rammer jorden og skyller væk. Kun tilfældige spredte vandpytter bliver tilbage på overfladen. Og måske fordamper de.

Naturligvis er læring meget mere kompleks. Men pointen er vigtig: Læring tager tid!

Din krops muskler og kredsløb har brug for daglig motion. Det ved de fleste. Men måske er der færre, der ved, at det samme gælder for din hjerne. Din hjerne har brug for motion. Mental jogging!

Talent og træning

Du kan sammenligne din hjernes behov med at løbetræne. Hvis du skal vedligeholde og udvikle dine præstationer, kræver det træning. Michael Laudrup udtalte i en sportsudsendelse: ”Talent er en god start, men hvis du vil nå videre, kræver det træning og atter træning.” Og træning tager tid!

Kvaliteten af din træning er afgørende for, hvor god du bliver. Det gælder for børn, unge og voksne – hele livet! Elitesporten véd, at det er i restitutionsfasen at gevinsterne af træningen høstes.

Så bliver pauserne pludselig interessante…

Potentiale i pauser

Af personlige grunde er pauser og langsomhed blevet en fast del af mit liv. En nødvendig del af min hverdag. Derfor optager det min opmærksomhed, hvilket potentiale der ligger gemt i pausen og langsomheden. Pauserne og langsomheden giver tid til tanker.

Pauserne i talesproget er kraftfulde. Prøv at lege med pausernes udtryk og længde. Læg mærke til, hvad der sker. Hvordan en pause i talesproget kan sige mere end tusinde ord.

Langsomt er lærerigt

”Lev livet langsomt” er titlen på en bog, hvor Carl Honoré sætter farten ned og graver dybere.

(Den følgende tekst er udvalgte linier fra bogen, der er skrevet i en ny rækkefølge.)

Fart giver fornøjelse. Et højt tempo frigiver biokemiske stoffer, der kickstarter kroppen i den pulserende bølge af sansepåvirkninger, der kommer af at bevæge sig hurtigt. Vi er speed junkies, og vores internetforbindelse er aldrig hurtig nok. Men evolutionen fungerer ud fra princippet om, at det er de bedst egnede, ikke de hurtigste, der overlever. Husk, hvem der vandt kapløbet mellem skildpadden og haren!

Alle de ting, der binder os sammen og gør livet værd at leve – fællesskab, familie og venskab – blomstrer ved hjælp af den ene ting, vi aldrig har nok af: Tid.

Det er måske børnene, som lider mest under accelerationsræset. De bliver voksne hurtigere end før. Når børn lever som dynamiske voksne, bliver der ikke meget tid til det, som barndommen handler om: At være sammen med vennerne, at lege uden opsyn fra voksne og at dagdrømme.

Tænk på tempoet

Vi har glemt kunsten at lave ingenting, at sætte farten ned og bare være alene med vores tanker. Fjern al stimulering og vi bliver rastløse. Rækker instinktivt ud efter den nærmeste ting, der kan give lyd fra sig. Hvordan kan vi lære at styre tiden i stedet for at lade os styre af den?

I kampen mod fartkulturen er fronten inde i ens eget hoved. Måden vi har lært at tænke på.

Kæmp for retten til selv at bestemme dit tempo. Kontrollen over dit eget livs rytme. Prøv at finde en balance. Du kan forsøge at leve i det, musikere kalder tempo giusto – det rette tempo!

________________________________________________________________

________________________________________________________________

Perspektivering og nuancering af ‘Langsom læring’ – nedenstående er indsat august 2010:

Hvis ikke vi kobler ud i løbet af dagen, kan vi hverken huske, lære eller få nye ideer, viser forskning.

Hvad var det egentlig, du lavede i dag? Hvis du ikke kan huske det, er det nok, fordi du har siddet klistret til skærmen og tjekket Facebook på din iPhone i hvert ledigt øjeblik.

Men måske du skulle sende it-afdelingen en venlig tanke, næste gang de ved et uheld har byttet rundt på kablerne, så du ikke kan bruge din computer. For det betaler sig at give sin hjerne lidt ‘downtime’ i løbet af dagen.

Amerikanske studier viser, at den konstante informationsstrøm fra digitale medier nedsætter vores evne til at huske, lære og få nye ideer, skriver New York Times. På University of California har forskere fundet ud af, at hjernen hos rotter summer af aktivitet, når de udforsker et nyt område. Men hvis ikke gnaverne snupper en pause efter ekspeditionen, opnår de ingen varig erindring om de nye erfaringer. Det samme gør sig gældende for mennesker, konkluderer forskerne. Her fungerer informationsstrømmen fra smart­phones og computere blot som stopklods for at akkumulere erfaring. Så selv om du føler dig overskudsagtig, når du fordriver busturen med en podcast eller scanner fodboldresultater over telefonen, er det faktisk fyren, der glaner udtryksløst ud ad vinduet, der udvikler sin hjerne mest.

Behov for en modrevolution

Ifølge stressforsker Bo Netterstrøm fra Bispebjerg Hospital trænger den digitale revolution til en modrevolution.

»Al det digitale er mægtig effektivt og gør os enormt produktive, men vi har behov for pauser, hvor vi tænker frit. Og det er i stigende grad et problem, at vi konstant befinder os i en tilstand, hvor vi risikerer at blive afbrudt eller suger information til os,« siger han.

Bo Netterstrøm anbefaler som minimum, at man holder frokostpauser og kaffepauser separat fra telefon og skrivebord. Han mener også, at det bør være helt legalt at informere chefen om, at man lige snupper en times downtime, hvor hjernen ånder frit.

»Hvis ikke vi tillader os selv at være i en tilstand, hvor hjernen slapper af, går kreativiteten fløjten,« siger stressforsker Bo Netterstrøm til MetroXpress.

Kommentar;

Der er lukket for kommentarer