Plus projekt

Hvad er tanken med Plus projektet?

Tanken med ’Plus projektet’ er at rette menneskers opmærksomhed mod det, der virker og fungerer godt i deres professionelle arbejde.

’Plus projektet’ fokuserer på det positive.

At fokusere på det mennesker kan, de kvaliteter de har og på det positive, de gør.

Fokus er at forstørre. Søger du efter fejl, forstærker du dem, søger du efter succeser, forstærker du også dem.

Det er en tænkning indenfor hjerneforskningen, der fremhæver at ved at fokusere på det, der virker, bliver det lettere at mestre det, der endnu ikke virker. Indenfor læring er det velbeskrevet, hvordan det gode læringsmiljø fremmer læringen og udviklingen af eleven.

Det handler om engagement og motivation: De færreste vokser ved at få et slag i hovedet, hvorimod mange retter ryggen efter et klap på skulderen.

For nogle personer er den positive tænkning imod deres grundlæggende natur.

Dels er vi som biologiske organismer mere sensitive over for det dårlige end det gode, så det fylder uforholdsmæssigt meget. Dels er det en grundregel indenfor medieverdenen, at en dårlig nyhed eller historie er bedre end en god – det vil sige sælger bedre.

Og dansklærerne i folkeskolen pointerer nødvendigheden af drama i forskellige fortælle modeller. Vi bliver skolet i at finde det, der ikke fungerer, det der ikke virker – det negative.

At forkaste ting og fremhæve det negative er lettere af den simple grund, at det stiller færre krav til os. Måske føler vi ligefrem, at vi selv bliver bedre?

‘Plus projektet’s intension er på ingen måde at se bort fra problemer. Derimod er det tanken, at den enkelte, og fællesskabet, møder udfordringerne med optimisme og et aktivt medansvar.

’Plus projeket’ fokuser på funktion frem for dysfunktion.

Bill Clinton udtrykker det i sin tiltrædelsestale:

”There is nothing wrong with America that cannot be cured by what is right with Amerika.”

’Plus projektet’ prioriterer, hvad der er godt ved mennesker frem for, hvad der er galt med dem.

Hvorfor nu det?

Vores forståelse af andre mennesker afhænger af, hvilken optik vi vælger.

En mulig optik er med udgangspunkt i et systemisk perspektiv. Relationer bliver her relevante og ikke udelukkende de individuelle forhold. Mennesket er sin omverden, hvilket gør den systemiske tænkning til en social tænkning. Selvom denne deskriptive teori ofte kritiseres for det modsatte.

Kommunikation – i en bred forståelse – bliver central.

I vores behandlerkultur kan der være en tendens til at være problemfikserede. Vi tror, vi kan løse problemer ved at vide en masse om dem. Vi undersøger, analyserer og kommer med hurtige løsningsforslag til det, vi mener er årsagen til problemet.

Det er som om, der i behandlersystemet i almindelighed ikke er tid til at dvæle, udforske og være nysgerrig. Der er ikke rum for en refleksionsproces. Tillid og forståelse tager tid.

Måske kan man sige, at en person kun kan udvikle og forandre sig så langt, som omgivelserne tænker personen kan nå.

”Virkeligheden” skabes måske af den måde, vi taler om den på, og de forestillinger vi gør os om den. Det har betydning, hvad der fokuseres på – det positive eller det negative.

Ifølge andenordens-kybernetikken bliver man en del af et system, så snart man observerer det. Det betyder, at den professionelle ikke kan være neutral og adskilt fra det, men påvirker det. Det kræver respekt og ydmyghed overfor andre mennesker, at kunne mestre at være i tvivl om sin egen forståelse af andre mennesker og være åben for nye forståelser – af hensyn til det enkelte menneske og dennes udviklingsmuligheder.

Selvom det er et menneskeligt vilkår, at vi tillægger andre menneskers handlinger og ord betydninger, der måske ikke holder? Nøgleordene bliver dialog, samtale og respekt.

Vores valg har betydning. Vi bygger op ved at fokusere på det, vi kan bruge. Vi river ned ved at fokusere på det, vi ikke kan bruge.

Hvad er dit fokus?

Hvordan kan ’Plus projektet’ udføres?

Ved at anvende en erfaringsbaseret tilgang – når der fokuseres på det positive, det der virker, det der fungerer – respekteres de forskellige personers og faggruppers tænkemåder.

En erfaringsbaseret tilgang optimerer en sammenhæng mellem det nye, der skal læres, og den bagage personen allerede har med i forvejen. Ofte øges engagementet, når den enkeltes erfaringer bliver vigtige. Den enkelte persons bidrag har reel betydning.

Sproget er centralt. Dit sprog åbner eller lukker for din forståelse og oplevelse af virkeligheden.

Måske er dit sprogs grænse din virkeligheds grænse?

Forslag til projektforløb:

Ledelsen fastsætter forventet tidsforbrug og ‘Plus projektets’ tidsforløb.

’Plus projektet’ præsenteres – gerne med konkrete eksempler:

Eksempelvis på møder, i forbindelse med undervisning  og lignende.

– Det er vigtigt, at der er mulighed for dialog og spørgsmål.

Positive erfaringer indsamles:

Det kan være på en hjemmeside, intranettet, fællesdrev eller lignende.

– Den enkelte bidrager med mindst én og højest tre positive erfaringer.

– Erfaringerne skriftliggøres og må fylde fra et par linier til højest en halv side.

– Der opfordres til at tænke længe – og skrive kort.

’Plus projektets’ indsamlede erfaringer deles og debatteres:

Eksempelvis på møder, i forbindelse med undervisning  og lignende.

– Hvad er ligheder og forskelle i de indsamlede erfaringer?

– Tegner der sig et mønster?

– Hvad kan vi lære?

’Plus projektet’ evalueres:

Eksempelvis på møder, i forbindelse med undervisning  og lignende.

– Kan ’Plus projeket’ fortsætte som en fælles læringsplatform?

– Kræver ’Plus projektet’ et for højt tidsforbrug?

– Hvad gik godt, og hvad kan gøres anderledes?

Idé og tekst:

Michael Bernstorff, februar 2009

Refleksion:

Tilføjet link –  juni 2010: Kritik og perspektivering af positiv psykologi


Kommentar;

  1. Måske er vi med til at skabe hinanden med ordene og sproget?

    Ordene og sproget får betydning for hvordan vi oplever og forstår os selv og hinanden.

    Men det kan være vanskeligt at sætte ord på det der har betydning.

    Albert Einstein:
    “Ikke alt, der kan tælles, tæller,
    og ikke alt, der tæller, kan tælles.”

Der er lukket for kommentarer