”Alle vil Udvikling – ingen vil Forandring” skrev Søren Kierkegaard. Nutidens hjerneforskning støtter Søren Kierkegaard, da vores hjerner er vilde med vaner, der i sig selv er energibesparende og tryghedsskabende af den simple grund, at vi ikke behøver at anstrenge os. Vaner giver vores hjerner en ro og en oplevelse af, at vi er på rette vej. ”Vi plejer” kulturen er uden sammenligning den største forhindring for forandringer. At lære nyt kræver væsentlig mere af hjernen, end når vi vanemæssigt gentager ting. Nye tanker eller ny adfærd tvinger hjernen til større aktivitet. Nytænkning føles altså anstrengende på den korte bane, og derfor er det nemmere at blive hængende i gamle vaner, men i det lange løb stimuleres hjernen af nye tanker og handlinger, af at blive udfordret og lære nyt. Faktisk bliver hjernen kun bedre af at blive brugt. Jo mere vi bruger hjernen, jo bedre bliver den.

”Hjernen er ikke en krukke, der skal fyldes, men en ild der skal tændes”. Citatet er fra den græske filosof Plutarch, der levede for knap 2000 år siden. Smartphones og andre computer devices gør alverdens viden umiddelbar tilgængelig for os. Derfor giver det god mening at give eleverne redskaber i form af kompetencer. Det kan eksempelvis være selvledelses kompetencer, sprogfærdigheder, matematiske kompetencer, videnskabelig metode, analytiske og kritiske evner og evnen til at tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Folkeskolen er et stort fællesskab, hvor eleverne skal udvikle sig til frie, selvstændige, ansvarlige og myndige borgere, der har en grundlæggende viden om verden. Fakta fremmer forståelsen, og fagligheden læres blandt andet gennem samtaler og dialog i en tilpas varieret undervisning med en forudsigelig struktur og et stærkt socialt fællesskab. Eleverne skal lære strategier, der handler om, hvordan de bedst kan lære at lære. Men disse strategier og læringsmåder kan ikke træde i stedet for det konkrete stof. Indholdet er det vigtigste aspekt ved god undervisning. God undervisning er først og fremmest karakteriseret ved at have et velbegrundet indhold. Indhold er vigtigere end form og metode. Klasseledelse er undervisningens forudsætning, hvor dannelse er sjovere, men træning er vigtigere. Eleverne skal udvikle grundlæggende færdigheder i eksempelvis matematik, hvor det først er, når man har regnet en del opgaver, at man rigtigt forstår det. Eleverne skal øve sig, og det kræver gentagelser. Eleverne skal lære, at hvis de skal lære noget – så skal de lave noget. Det er eleverne, der skal lære, og de lærer mere af det, de selv foretager sig, end af, hvad læreren foretager sig. Eleverne må støttes i at udvikle et sundt sind med en fleksibel hjerne, der ikke er fordømmende, og der er i stand til både at fastholde fokus og flytte fokus afhængig af situationen. De skal lære at være nærværende overfor dem, de holder af. Der skal være en udvikling af livsduelige børn med vilje og evne til at skabe værdi for fællesskabet. Livsduelighed handler i denne sammenhæng om evnen og viljen til at få succes på trods af modgang. Læreren skal være igangsættende, inspirerende, ledende og styrende, og ikke blot støttende og vejledende. Eleverne skal aktiveres. Læreren bør praktisere den demokratiske dialog i klassen, så læreren får mulighed for en større indsigt i elevernes egen forforståelse, der danner grundlag for det, eleverne skal lære. Eksempelvis: Hvilke ting, emner og begreber kender eleverne i forvejen. Eleverne bør inddrages aktivt i valg af emner, metoder og arbejdsformer, når det er hensigtsmæssigt. Der bør være et positivt, afslappet og støttende klima i klassen, hvor elevernes forældre er en meget væsentlig samarbejdspartner.

Lærerne skal fortsat være talentspejdere, der hjælper eleverne til at fremelske det, de er bedst til. Eleverne skal lære at lære, og eleverne skal forstå, hvordan man lærer. Det handler ofte om digitale universer, der bliver elevernes mest benyttede læringsrum i en skole, hvor kommunikationen og læringen er digitaliseret. Det giver et helt naturligt behov for at arbejde med digital dannelse, så eleverne lærer at begå sig i den digitale verden. Vi lærere skal hjælpe eleverne med at fremme de kvaliteter, der giver dem myndighed i deres eget liv, så eleverne lærer kunsten at styre deres eget liv og at påtage sig et ansvar. Elevernes nysgerrighed, vedholdenhed, gåpåmod, modstandskraft, selvkontrol, engagement og mod på livet skal styrkes, så de bliver livsduelige samfundsborgere, der respekterer den enkelte og fællesskabet. Det er styrker der udvikles igennem hele livet. Eleverne skal lære at udvikle deres egne evner til at tackle livet i både den virtuelle og den virkelige verden. En livsduelighed hvor eleverne mestrer både den analoge og den digitale virkeligheds mange og skiftende udfordringer.

Eleverne har brug for en kritisk forståelse af den digitale kompleksitet, hvilket stiller øgede krav til elevernes digitale kompetencer – og lærernes digitale kompetencer. Vi lærere skal forstå at bruge de digitale universer til at udfolde fagene i folkeskolen endnu mere og på nye måder. Eksempelvis ved at bruge virtuelle miljøer hvor eleverne med en legende tilgang udforsker, bliver udfordret og lærer om et emne eller tema i et fag. Det kunne være kodning og programmering, eller virtuelle laboratorier hvor eleverne kan udføre eksperimenter uafhængig af tid og sted.

Vores samfund, og i særdeleshed internettet, er ekstremt visuelt orienteret. Næsten 70 % af kroppens sanseceller sidder i øjet, hvorfor korte videoer på en til tre minutters varighed er en sjov og informativ fortælleform, der bruges i læringsvideoer og på videoblogs. Derfor er det helt naturligt, at eleverne selv producerer film og udvikler deres film- og fotosprog med deres smartphones både i skolen og i deres fritid. Du bliver konstant filmet eller fotograferet i folkeskolen, og både elever og lærere bliver udstillet på Facebook, YouTube, Instagram og Snapchat. Tidligere var både foto og film troværdige som en slags dokumentation, men i dag kan du let og ubesværet manipulere dit digitale materiale, så ændringerne ikke kan ses. Det er en naturlig del af skolens opgave at lære eleverne digital dannelse og oplyse eleverne om lovgivningen på området. Det er en dannelsesopgave på alle klassetrin, der er let at udføre, da der er gratis materialer på nettet. Her er eksempelvis 21 links, som jeg selv bruger i min undervisning i folkeskolens udskoling: Der er så meget forældre ikke forstår… , Sikkerchat, Reklamer på sociale medier, Alle for en mod mobning, Grandma Hackers, Søg smartsex og samfund, The Selfish Ledger, digitalt ansvaransvar onlineprivatfotografering, hvad må du, love og regler, it-kriminalitetstraffelovenDe 5 trin, Facebook – not without my consentDigitale fodspor, Digitalt selvforsvarGuide – slet dine profiler, Sikker online og Børnetelefonen.

Elevernes forældre efterlyser ofte gode ideer og konkrete anvisninger på, hvad de selv kan gøre for at hjælpe deres børn. Der er hjemmesiderne Sikkerchat og De 5 trin en super god hjælp.

Fotos og film er i dag utroværdige og bruges i vid udstrækning i forbindelse med børne- og voksenmobning. I nogle skoler foregår der en slags oprustning, hvor eleverne gemmer pinlige billeder af andre, i håb om, at det vil afholde andre fra at publicere pinlige billeder af en selv. Billedkommunikationen – stillestående eller levende billeder – er den dominerende kommunikationsform i den digitale verden, hvor hver mand har sin egen smartphone. Du behøver ikke længere at være til stede samme sted. Det er vigtigere at være til stede samtidig. Nærværet og det gode samvær opnås så at sige via nuet – ikke stedet. Vi er ikke nærværende, men nuværende på de sociale medier, hvor der kommunikeres i og med digitale billeder. I en nutid, hvor alt sker samtidig, fungerer billeder og film som bindeleddet til dem, vi er digitalt sammen med.

Det er oplagt, at lærerne bruger telekonferencer og virtuelle arbejdsmiljøer til afholdelse af møder og i forbindelse med projektarbejde, løbende evalueringer, reflekterende teams eller supervision. Men forandringer kræver ’vilje’ med ’g’. ’Vil jeg’. Det kræver en viljefast beslutning hos den enkelte og fællesskabet, da vores reptilhjerne elsker vaner, og meget hellere vil gøre som den plejer, og klare sig på trods af forandringerne, frem for at forsøge at blive bedre på grund af forandringerne. James Gordon siger: “It’s not that some people have willpower and some don’t… It’s that some people are ready to change and others are not.”

Det, du tænker, er du selv. Din måde at tænke, opfatte og erkende påvirker dine følelser og handlinger. Du former virkeligheden, så den passer til dine antagelser om den. Du reagerer på din fortolkning af en hændelse snarere end direkte på hændelsen selv, hvilket er grunden til, at den samme hændelse kan fremkalde radikalt forskellige reaktioner fra forskellige mennesker.

Du kan starte med at tænke: Hvad er muligt? Med den tankemåde vil du hurtigt få øje på begrænsningerne. Men du kan også gøre noget andet. Du kan vælge at tænke: Hvad ønsker jeg? Det giver dig flere handlemuligheder, hvis du lader begejstringen komme først.

Dit sprog åbner eller lukker for din forståelse af virkeligheden. Det du fokuserer på, forstørrer du.

Relationen mellem eleverne og læreren har stor betydning for læringen. Thomas Nordahl siger: “Egentlig er det ganske enkelt, hvis eleven kan lide sin lærer, så kan eleven lide det fag læreren underviser i”. Og Thomas Nordahl støttes af en tydelig evidens indenfor forskningen (Hattie 2010, Nordenbo 2008, Bjerregaard 2006), hvor konklusionen er klar: “Den professionelle lærer er den største enkeltfaktor for elevens læring”. Det er lærerne, der er nøglen.

Den enkelte og fællesskabet bliver udfordret, når der er forandringer. Fællesskab og følelser af samhørighed skaber solidaritet, et ord der kommer af den latinske betegnelse for noget fast og udelt, noget solidt som er til at stole på. Solidaritet er mere end en følelse, det er også gensidig forpligtende handling under mottoet: Én for alle – og alle for én. Skulder ved skulder står vi sammen, som vi oplevede det under lærerlockouten, hvor vi tabte kampen, men vi vandt fællesskabet. Folkeskolen bliver forandret med skolereformen, så jeg tænker stille på John F. Kennedy’s citat: “Change is the law of life. And those who look only to the past or present are certain to miss the future”. Jeg er optaget af, hvordan vi bedst muligt folder skolereformen ud i fremtiden til gavn for elevernes trivsel og læring, og så det giver mening – også for lærerne. OBS: Mit navn er stavet forkert i denne lille kortfilm.

Folkeskolens projekt i skolereformen handler om sammenhold og fremgang. Danmark har fortsat brug for en stærk folkeskole, hvor forskellighed er en styrke. Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke ser andre mennesker, som de er. Vi ser andre, som vi er. Der skal ikke være grupperinger, der modarbejder hinanden. der skal være et hold – nemlig sammenhold. Vi forudsætter hinanden. Vi reagerer på de andre, og de reagerer på os. Vi skal finde smilene frem og styrke samtalen og samarbejdet i folkeskolen.

Folkeskolens ledelse bliver betydningsbærende for udfaldet og resultatet af skolereformen. Vi oplever verden gennem filtre og farver hinandens forståelser, og virkelige ledere eksisterer kun i hovedet og hjertet på de mennesker, der tror på dem. Sproget er ledelsens vigtigste handleredskab. Det kan åbne for nye svar og tanker. Det er ledelsens opgave at sikre, at der er fokus på potentialet i skolereformen frem for det allerede præsterede. Det er en mental motiveringsopgave, og Antoine de Saint-Exupéry udtrykker det på bedste vis: ”Hvis du vil have bygget et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet. Men du skal vække deres længsel efter det åbne hav”.

Den livslange læring er et grundvilkår i samfundet, da alting konstant forandres. Det gælder både for eleverne, lærerne og lederne. Det handler om at begejstre – at tænde ilden, som Plutarch udtrykte det.

Nutidens hjerneforskning støtter os. Vi kan lære nyt hele livet, hvis vi vil.

Jeg vil. Hvad vil du?