Mimatik – når matematikken taler uden ord

Metarefleksion

Matematikkens mangfoldige sprogstier kan betrædes sammen med eleverne i en erkendelse af, at der er flere veje til Rom. Nogle af skolens elever har svært ved at begå sig på skolens trafikerede hovedvej med traditionel skrift og tale, hvorimod sidevejenes parallelle sprogstier åbner for en bredere forståelse af de mangfoldige læringsmuligheder.

Sprog er brug af sanser. Sanser er brug af sprog. Ved at bruge kroppen aktiveres flere sanser samtidig. Man kan sige at flere og nye sprogstier følges. Flere måder, hvorpå du kan udtrykke og forstå din omverden. Herved øges mulighederne for at nå til Rom.

Min optik er med udgangspunkt i et systemisk perspektiv. Relationer bliver her relevante og ikke udelukkende de individuelle forhold. Eleven er sin omverden, hvilket gør den systemiske tænkning til en social tænkning. Selvom denne deskriptive teori ofte kritiseres for det modsatte.

Kommunikation – i en bred forståelse – bliver central.

I vores skolekultur mener jeg, at der er en tendens til at være problemfikserede. Vi tror, vi kan løse problemer ved at vide en masse om dem. Vi undersøger, analyserer og kommer med hurtige løsningsforslag til det, vi mener er årsagen til problemet. Det kunne kaldes en førsteordens-kybernetik i den systemiske terminologi.

Det er som om, der ikke er tid til at dvæle, udforske og være nysgerrig. Der er ikke rum for en dybere refleksionsproces.

Måske kan man sige, at en elev kun kan udvikle og forandre sig så langt, som læreren tænker eleven kan nå. Allerede i 60érne påviste Rosenthal, at lærerens forventninger til elevens evner, påvirkede elevens resultater.

”Virkeligheden” skabes måske af den måde, vi taler om den på, og de forestillinger vi gør os om den. Sproget beskriver og skaber på denne måde vores virkelighedsforståelse.

Ifølge andenordens-kybernetikken bliver man en del af et system, så snart man observerer det. Det betyder at læreren ikke kan være neutral og adskilt fra det, men påvirker det. Det kræver respekt og ydmyghed overfor eleverne. At kunne mestre at være i tvivl om sin egen forståelse af eleverne og være åben for nye forståelser – af hensyn til eleven og dennes læringsmuligheder.

Selvom det er et menneskeligt vilkår, at vi tillægger elevernes handlinger og ord betydninger, der måske ikke holder?

De fleste mennesker er ikke specielt kreative, når de oplever at sidde fast i en problemstilling. Det er ikke fremmende for god læring, når man er i en dårlig tilstand. Derimod fremmer en positiv, afslappet og konstruktiv tilstand kraftigt læringen. (Hans Henrik Knoop tydeliggør det i sin beskrivelse af det gode læringsmiljø).

Refleksive og metarefleksive overvejelser fremmer læringsmulighederne. Hvor nøgleordene bliver dialog, samtale og respekt. ”You can’t command the winds, but you can set the sails.”

Øvelsesbeskrivelse:

Det sikres, at der er god gulvplads, det vil sige bord og stole ud til siden, eller en gymnastik sal.

Det er en mime øvelse, så eleverne instrueres i ikke at tale sammen.

  1. Eleverne sættes sammen to og to.
  2. Der vælges en, der skal starte.
  3. De tegner en streg på cirka en meter.
  4. De stiller sig på hver side af stregen – front mod front.
  5. Den ene lægger sig ned, og den anden bliver stående – fødder mod fødder.
  6. Den liggende elev laver en position, og den stående spejler den. Eksempelvis 3 gange.
  7. Derefter byttes rollerne.
  8. Øvelsen gentages, men nu skal begge elever ligge ned, hvilket er betydeligt sværere.
  9. Eventuel efterfølgende italesættelse og refleksion på klassen. Hvad skete der? Osv…

Materialer:

Øvelsen kræver ingen form for materialer. Den kan laves på en bar mark.

Variations muligheder:

  • Fire elever i stedet for to. (evt. 6 eller flere)
  • Forskydninger
  • Brug af beroligende musik (Enya, Mozart, Bindu (light at heart), meditationsmusik o.lign.)

Varighed:

  • 15 min – eller mere.

Didaktiske overvejelser:

  • Vi ved fra den nyeste hjerneforskning, at specielt i indskolingen, og omkring 7. kl. er elevernes hjerner under kraftig forandring (Myelinisering). Konsekvensen er, at flere af elevernes hjerner kunne ha´ et skilt, hvorpå der stod: ”Lukket på grund af ombygning”. (Anne Elisabeth Knudsen)
  • Disse elever vil have særdeles svært ved at sidde stille mere end et par minutter af gangen. Elevernes behov for bevægelse er meget på trængende. Her vil anvendelsen af Mimatik være en god variant i matematikundervisningen, idet kropssproget bliver deres samtalemåde.
  • Derudover er det almindeligt anerkendt, at eleverne har forskellige foretrukne læringsstile. Mimatik er her en oplagt variant i undervisningen, der vil tilgodese elever, hvis læringsstil ikke er sammenfaldende med traditionelle undervisningsformer.
  • Mimatik er en øvelse, der på eksemplarisk vis omsætter teori til praksis. Mimatik er tænkt som en progressiv matematik øvelse, hvor der arbejdes fra konkrete erfaringer (brug af kroppens sprog) mod mere teoretiske og abstrakte matematik erfaringer (tale og skrive).